Min blog

Blog

Poul Poulin / Marts 2010

Posted on 11 August, 2011 at 16:38
Endelig fik jeg i november - lige før min 67 års fødselsdag - taget mig sammen til at realisere en drøm som jeg har haft gennem et langt arbejdsliv: at lære at spille klaver. Efter nogen søgen på nettet endte jeg med at begynde hos Aria Farjadi. Som nybegynder; jeg har klimpret lidt på klaver i mange år, men aldrig fået en egentlig undervisning. Det har været knapt fem måneder med ned- og opture. En gang om ugen har jeg følt det som om jeg skulle i skole igen; og aldrig rigtig være tilstrækkelig forberedt. Det har krævet træning og atter træning af mine gamle stive fingre - men det positive af historien er at det har været en fornøjelse hver dag hjemme at sætte mig til klaveret for at øve. Jeg har altid haft en lille smule eksamensnervøsitet når jeg mødte op til min klavertime; men ved sin facon og pædagogik er Aria efterhånden ved  at få talt mine nerver i ro; bl.a. ved at fortælle at jeg ikke laver fejl som han ikke har hørt eller set før.  Arias pædagogiske kneb og værktøjer virker og giver fremskridt. Sidste gang havde vi en snak om nerver og sceneskræk; det var med stor fryd jeg kørte hjem efter den time, for Aria sluttede den snak med i min bog at notere de seks små klaverstykker som jeg nu har i mit udenadsrepertoire på en varighed af 10 - 12 minutter; stykker som jeg nyder at gå til klaveret og bare spille for mig selv. Lad være at talentet mangler, men lysten er der helt bestemt, og for fem måneder siden ville jeg aldrig have troet jeg kunne lære det.

Categories: Udtalelser